Del Plussize kvinde (+50 år) søges som hovedrolle til spillefilm

Plussize kvinde (+50 år) søges som hovedrolle til spillefilm

Vi leder efter en plussize-kvinde til en bærende hovedrolle til spillefilmen MISS VIBORG.
Spillefilmen skal primært optages i Viborg.

Vi søger:

Til karakteren Solvej: En +50 år, ”plus size ”-kvinde, der enten er (midt-)jysktalende eller taler rigsdansk, og som hviler i sig selv.
Karakteren Solvej rummer både styrke og sårbarhed. Skuespillererfaring er godt, men bestemt ikke et krav.

Alle, der har interesse i den ene eller anden rolle, bedes sende en kort video, optaget på mobiltelefon, hvor du præsenterer dig selv og fortæller, hvorfor du synes det kunne være sjovt at være med i spillefilmen MISS VIBORG.
Du bedes også sende et vellignende billede af dig selv, dit telefonnummer, alder, samt info om, hvor i landet, du bor. Skriv også gerne, hvis du har erfaring med film/skuespil.

P.S. Hvis du har brug for yderligere oplysninger, inden du sender en video, så send en mail med dit telefonnummer, så ringer jeg dig op.

P.P.S. Jobbet er naturligvis lønnet, da der jo er tale om en hovedrolle. Optagelserne vil sandsynligvis finde sted i forsommeren 2020.

Det er produktionsselskab SNOWGLOBE, der producerer ”Miss Viborg”. Filmen skal optages i Viborg, hvor den spillefilms-debuterende og prisvindende instruktør Marianne Blicher selv er opvokset. Manuskriptforfatter er den Reumert-norminerede Rasmus Birch (”Når dyrene drømmer” og ”Selvmordsturisten”).

Mvh We Do Casting & Snowglobe


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs