Forretningsbetingelser for medlemmer



Forretningsbetingelser for hjemmesiderne Statist.dk, Model.dk, Eventpersonale.dk og Castingsite.dk (herefter refereret til som "hjemmesiden"). Læs venligst forretningsbetingelserne omhyggeligt, før du tilmelder dig hjemmesiden. Når du tilmelder dig vores hjemmeside, erklærer du dig indforstået med, at du er forpligtet af disse forretningsbetingelser.

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af disse forretningsbetingelser til senere brug.

Statist & Extras SEC Casting on the Web AB
Hagagatan 52
113 47 Stockholm
Sverige
Org.nr.: 556684-1556

yder en informations- og formidlingstjeneste af opgaver indenfor casting, film, tv, teater, event og medier via internettet.

For at oprette et medlemskab og søge de annoncerede jobs, skal du angive dine kontaktoplysninger på din profil, dvs. navn, efternavn, mail og telefonnummer. Al øvrig information, som du kan vælge at angive ved oprettelsen eller tilføje senere, vil være offentligt tilgængelige. Dog ikke dine kontaktoplysninger, som kun vil være tilgængelige for godkendte producenter og arbejdsgivere. Godkendte producenter og arbejdsgivere kan gemme information om dig som medlem til egen brug. Godkendte producenter og arbejdsgivere kan markere et medlem som "anbefalet", som vil være synligt for andre producenter og arbejdsgivere.

Statist & Extras SEC behandling af persondata sker under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen GDPR (General Data Protection Regulation) Artikel 6.1 og i henhold til Statist & Extras persondatapolitik. Du kan læse mere om vores persondatapolitik her.

1. Samtykke
Jeg erklærer mig enig i, at Statist & Extras SEC Casting on the Web AB
registrerer de oplysninger, billeder, audio og video, som jeg uploader på hjemmesiden.

Jeg erklærer mig enig i, at Statist & Extras SEC Casting on the Web AB
gør de oplysninger, billeder, audio og video, som jeg uploader på hjemmesiden tilgængelige for producenter og arbejdsgivere, der søger efter medvirkende.

Jeg erklærer mig enig i, at Statist & Extras SEC Casting on the Web AB, giver adgang til mine oplysninger, billeder, audio og video på hjemmesiden, så de bliver tilgængelige fra tredje land.

Jeg erklærer mig enig i, at ikke offentliggøre information, som er i strid med denne aftale eller med dansk lovgivning. Dette indebærer, at oplysningerne på min side ikke må være krænkende for den enkelte person, udtrykke had eller være injurierende, have pornografisk indhold eller medvirke til at sprede computervirus. Statist & Extra forbeholder sig retten til at fjerne information fra din profil, som Statist & Extras mener bryder mod dette.

Jeg erklærer mig enig i, at Basismedlemskab er gratis. Hvis jeg vil kunne søge jobs, castings og auditions i hele Norden med digitalt CV samt havne øverst hver gang producenter og arbejdsgivere søger i databaserne, gælder følgende:
Premium-medlemskab koster 69 kr./måned og har en bindingsperiode på seks måneder.
Abonnementet fornys automatisk hver måned. Du kan til en hver tid opsige dit abonnement efter bindingsperioden på seks måneder.

Jeg erklærer mig enig i, at information som er beskyttet af ophavsret eller af anden slags, ikke må offentliggøres uden tilladelse fra ophavsmanden eller gennem lovlig tilladelse. Statist & Extra forbeholder sig retten til at fjerne information fra din profil, som Statist & Extras mener bryder mod dette.

Jeg erklærer mig enig i, at Statist & Extras SEC Casting on the Web AB i videst muligt omfang holdes skadesløse for eventuel skade, der kan opstå i anledning af mit medlemskab.

2. Medlemskab
Medlemskab af hjemmesiden giver adgang til hjemmesiden. Producenter kan herved søge efter og kontakte medlemmer med henblik på ansættelse.
Når du indgår en aftale med en producent eller arbejdsgiver via hjemmesiden, forpligter du dig til at overholde og respektere denne.
Hvis du bryder disse betingelser, har Statist & Extras ret til omgående at afslutte dit medlemskab uden tilbagebetaling af resterende betalt medlemskab.


3. Ordrebekræftelse
Når du har indtastet din bestilling på medlemskab af hjemmesiden modtager du straks en ordrebekræftelse pr. mail. Vær opmærksom på korrekt indtastning af e-mail, sådan at din bekræftelse når rigtigt frem.

4. Berostillelse
Det er ikke muligt at stille sit medlemskab i bero.

5. Opsigelse
Medlemmer kan til enhver tid opsige deres medlemskab. Bindingstiden skal dog betales og resterende betalt medlemskab tilbagebetales ikke.

6. Børn
Hvis du er under 18 år, skal du altid have din værges tilladelse for at blive medlem af hjemmesiden, udlevere dine personlige oplysninger samt tage jobs som formidles via hjemmesiden.

7. Fortrydelse
Du har mulighed for at fortryde dit medlemskab efter forbrugeraftalelovens § 17.

Fortrydelsesfristen er 14 dage, og fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, som du har indgået aftalen om medlemskab.
Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du på skrift (fx på papir eller e-mail) har fået oplysning om fortrydelsesretten og om, hvem du skal henvende sig til ved udøvelse af fortrydelsesretten. Hvis du fx har tilmeldt dig Statist.dk mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningerne senere, fx onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Inden fortrydelsesfristens udløb skal du underrette Statist & Extras SEC om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt - fx pr. brev eller e-mail - skal du blot afsende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre sig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du fx sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til Statist & Extras SEC Casting on the Web AB.

Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du ibrugtager de varer eller den ydelse du har betalt for. Dvs. fortrydelsesretten bortfalder, hvis du logger ind og bruger tjenesten fx til at søge jobs.

Statist & Extras forbeholder sig retten til når som helst at ændre tjenestens omfang og forretningsbetingelserne samt pris for Premium-medlemskab. Ændringer af teknisk, administrativ eller udviklingsmæssig karakter kan udføres uden varsel. Prisændringer varsles mindst en måned i forvejen. Opdaterede forretningsbetingelser findes altid på hjemmesiden.

8. Behandling af persondata

Ved at godkende forretningsbetingelserne giver du dit samtykke til, at Statist & Extras ifølge databeskyttelsesforordningen GDPR (General Data Protection Regulation) Artikel 6.1 registrerer, udleverer og i øvrigt behandler dine personoplysninger og andet information, som du har lagt op på din profil, for at Statist & Extras skal kunne formidle tjenesten.
Du giver desuden dit samtykke til, at Statist & Extras partnere kan bruge de oplysninger du har lagt på din profil til markedsføring via e-mail, telefon og SMS. Du kan til enhver tid frasige dig denne markedsføring.

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af disse betingelser og relaterede juridiske spørgsmål skal afgøres ved de almindelige domstole i henhold til svensk lovgivning.